Ekspropriationer – Brug af private ejendomme

For at gennemføre tiltagene i spildevandsplanen vil det i nogle tilfælde være nødvendigt at anlæg må krydse private ejendomme. Det kan være anlæg af ledninger, pumpestationer, forsinkelsesbassiner, udledning af overfladevand til vandløb og lignende.

I disse tilfælde vil Vand og Affald forsøge at indgå frivillige aftaler. Lykkes dette ikke, har Kommunalbestyrelsen ved vedtagelsen af denne spildevandsplan erklæret sig villig til at gennemføre ekspropriationer til fordel for Vand og Affald i forhold til projekter, der er fastsat i Spildevandsplanen og tillæg hertil. Der kan også blive tale om at ekspropriere for private anlæg, hvis Svendborg Kommune vurderer, at det kommer almenvellet til gode.

I kortbilaget er det muligt at se de ejendomme, som i denne spildevandsplan er planlagt anlæg på. En liste findes under Baggrundsdata i afsnittet "Baggrundsdata og miljøvurdering".