click me
PLANPORTAL

Udtræden af kloakfællesskabet

Hus- og processpildevand

Svendborg Kommune udpeger i denne spildevandsplan ikke områder, hvor det er muligt at udtræde af kloakfællesskabet for hus- og processpildevand.

Overfladevand

Det er i Vand og Affald besluttet, at ejendomme i fælleskloakerede oplande kan ansøge Vand og Affald om delvis tilbagebetaling af tilslutningsbidraget ifm. udtrædelse af kloakfællesskabet for regn- og overfladevand. Undtagelser er dog ejendomme, som ikke har haft regn- og overfladevand koblet på kloak, fordi de dermed er fejlregistreret i spildevandsplanen, eller som ikke kan koble omfangsdræn fra kloak, fordi de dermed fortsat afleder regn- og overfladevand til afløbssystemet. Helt eller delvist udtrådte ejendomme kan kun genindtræde i spildevandsforsyningen for overfladevand når Kommunalbestyrelsen har vedtaget dette via et tillæg til spildevandsplanen. Dette kan betyde at det bliver stillet krav til f.eks. forsinkelse af overfladevandet inden afledning til afløbssystemet.

Virksomheder i separatkloakerede oplande kan i specielle tilfælde søge om at udtræde af kloakfællesskabet for overfladevand, når det giver en fordel for Vand og Affald.

Løsninger om LAR-anlæg hvor der udledes direkte til dræn, vandløb, sø eller hav skal forinden ansøges ved Svendborg Kommune.

Læs mere i retningslinjer for private LAR anlæg i afsnittet "Tilpasning til mere vand".

For ansøgning om delvis tilbagebetaling af tilslutningsbidraget med hensyn til egen håndtering af overfladevand henvises til Vand og Affald.

Det er Vand og Affald, der beslutter om tilslutningsbidraget bliver tilbagebetalt.

 

Kontakt

Svendborg Kommune
Ramsherred 5
5700 Svendborg
Telefon 62 23 30 00