click me
PLANPORTAL

Bestemmelser overført fra tillæg til den tidligere plan

Til den tidligere Spildevandsplan 2013-2024 blev der vedtaget 5 tillæg. Disse tillæg er formelt ophævet ved vedtagelsen af spildevandsplan 2020-2031, idet generelle bestemmelser og arealudpegninger er overført uændret.

I det følgende gennemgås disse tillæg dog enkeltvis, idet der ved vedtagelsen af flere af dem er fastsat specifikke bestemmelser for konkrete arealer. Der er bl.a. indgået aftaler med bygherrer, dele af dimensioneringer er fastsat, og klima-/sikkerhedsfaktorer afviger fra de generelle i Spildevandsplan 2020-2031. Herunder er det for hvert tillæg vurderet, om bestemmelserne uden videre kan overføres til den nye plan, eller om der er krav, som har specifik betydning for konkrete arealer og som derfor skal indgå i den nye plan:

Bemærk, at planens datagrundlag og kortvisning vil blive ajourført i henhold til den administrative praksis for berigtigelser af spildevandsplanen.


Tillæg 1

For skoleområdet ved Skovsbovej / A P Møllers Vej.

Området ved skolerne ændres fra separatkloakeret til spildevandskloakeret, hvilket er den faktiske kloake­ringsform, samtidig blev området udvidet.

Planindholdet er overført til Spildevandsplan 2020-2031.

Tillæg 2

For omdannelse af området ved Gudme Rådhus, Kirkegade 14, 5884 Gudme.

Området skal fremover være separatkloakeret, for at der på sigt kan findes løsninger til at håndtere regnvandet i området, og det er derfor en fordel, at der ved nybyggerier lægges separate ledninger, selvom de derefter samles i det nuværende fælles kloaksystem.

Planindholdet er overført til Spildevandsplan 2020-2031.

Tillæg 3

For boligområde øst for Gambøtvej og syd for Søndervej, Thurø.

Området skal fremover være spildevandskloakeret, dog må de eksisterende boliger aflede overfladevand til forsyningens kloaknet, med den nuværende boligmasse som fælleskloak, eventuelt senere nybyggeri som separatkloakeret.

Planindholdet er overført til ny Spildevandsplan 2020-2031.

Tillæg 4
For et udligningsbassin fra Landet by, Tåsinge.

For at afhjælpe et aktuelt kapacitetsproblem i det rørlagte private vandløb Lungrenden, etableres et åbent udligningsbassin til for­sinkelse og rens­ning af regnvand fra den separatkloakerede sydlige del af Landet by samt overløbs vand fra det fælleskloakerede område i Landet by.

Planindholdet er overført til ny Spildevandsplan 2020-2031.

Tillæg 5
Spildevandsplanlægning af 8 delområder:

  1. Idrætsvej, 5883 Oure, matrikel 48g, Oure By, Oure
  2. Gammel Nybyvej 76a, 5700 Svendborg, matrikel 12a, Nyby By, Bregninge
  3. Nørremarksvej, 5762 Vester Skerninge, matrikel 18au, V. Skerninge By, V. Skerninge
  4. Egenappevej, 5700 Svendborg, matriklerne 38b, 39a og 40b, Svendborg Markjorder
  5. Eriksholmsvej, 5700 Svendborg, matrikel 3ao, Thurø By, Thurø
  6. Stejlbjergvej, 5700 Svendborg, matrikel 5ag, Bregninge By, Bregninge
  7. Skarø, 5700 Svendborg, matrikel 2a, 2d og 7f, Skarø, Svendborg Jorder
  8. Landevejen 77, 5882 Vejstrup, matrikel 39b og 39f, Vejstrup By, Vejstrup

 

Nye boligområder planlægges, som udgangs­punkt kun kloakeret for husspildevand, sekundært kan der planlægges for separatkloak. Over­ordnet ønskes mængden af regnvand i kloaksystemet reduceret mest muligt.

Planindholdet er overført til ny Spildevandsplan 2020-2031.

Kontakt

Svendborg Kommune
Ramsherred 5
5700 Svendborg
Telefon 62 23 30 00